søndag den 1. marts 2015

Siem Reap

Farvel til Thailand og goddag til Cambodia. Vi haft mange gode oplevelser i Thailand og kunne have brugt meget mere tid (det kan man jo næsten altid). Vi har mødt mange venlige mennesker, og tingene er godt organiseret. Det er desværre svært at komme rigtig i kontakt med thailænderne, da de generelt kan meget lidt engelsk. Thailand er også meget turistet mange steder, og med det forsvinder lidt af autenciteten og skønheden...men smukt er det!                                                                      Første stop i Cambodia er byen Siem Reap, hvor vi ankom sen eftermiddag efter en lang og omstændig affære over grænsen! Først kørte vi med bus fra Bangkok i 5 timer, så blev vi stemplet ud af Thailand, derefter visa til Cambodia som kostede mere i thai bath, end vi var blevet fortalt! Det lykkedes os at veksle dem i en gadebod til dollars til en god kurs....så vi havde nok penge, og efter visa skulle vi så stemples ind i Cambodia. Til sidste med minibus til Siem Reap. Vi tjekkede ud af hotellet kl.6 i Bangkok og ankom kl.17 trætte og sulte og alligevel med meget lidt brok undervejs. Vi havde frygtet turen, da der skulle være flere muligheder for at blive snydt ved grænsen, men vi kom igennem uden store problemer!

I Siem Reap kommer alle for at se det verdensberømte Angkor Wat og de omkringliggende templer, som er spredt ud på et stort område og som er bygget mellem år 1100-1300 tallet. De er meget imponerende! Vi hyrede en tuk-tuk til at køre os rundt i  2 dage, den ene dag så vi solnedgang og næste dag solopgang, hvor vi blev hentet kl.5. Vores søde chauffør havde medbragt 4 varme baguette lige fra bageren:-) til vores store glæde er der her i Cambodia nok pga tidligere fransk indflydelse bedre brød. Efter 5 uger med toastbrød kan vi nu købe gode flutes som nydes med ost og skinke fra supermarkedet skønt! Næste stop er Sinahoukville sydpå med strand og vand.

Vores tuk-tuk chauffør 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar