Vi skal krydse endnu en grænse og den sidste på vores rejse. Med i vores overvejelser om at tage til Nordcambodia hørte også udfordringen i at skulle krydse netop denne grænse til Vietnam. Der kommer ligeledes få turister, og rejsen dertil kan være bøvlet. Så det er med lidt (meget) uro i maven, at vi den morgen begiver os afsted. Vi starter med at køre i lokal bus, som lige skal samle alle de lokale op rundt i byen. Vores tålmodighed bliver sat på en prøve!!! Heldigvis bliver vi kørt HELT til grænsen ikke bare til nærmeste by (15 km) for der er ingen taxaer. I Vietnam kan vi heller ikke regne med taxaer kun motorcykler. Turen dertil går ellers fint, og vi krydser grænsen som de eneste turister på det tidspunkt. Der skulle 3 mænd ved skranken på Cambodjansk side til at tjekke vores pas og stemple dem, inden vi kunne gå videre. Ingen stress her!!! Så traver vi 500 meter i ingenmandsland med rygsække i 30 grader, og på den anden side står der rigtignok 4 motorcykler (igen taxaer) som vil køre os til bussen ca 1/2 time. Der er ikke noget at gøre... Elias og Selma må sidde på hver deres med bagage, og vi (især moren) må trække vejret dybt ned i maven og krydse fingre. Det gik godt, og børnene synes det var fedt! Efter 3 timer fra grænsen i bus (ialt 8 timer) ankommer vi til storbyen og tjekker lettet ind på hotellet. Vi tilbringer 2 dage i Ho Chi Min City, hvor vi bla mødes med Richard og Sabrina, som også er på Asien rundrejse. Det var rigtig hyggeligt:-)
 |
På vej over grænsen |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar