Hoi an

Åhh smukke Hoi An! Det er en meget charmerende og hyggelig by med smukke gamle huse i forskellige farver, gode spisesteder, fine templer, masser af butikker og lanterner, som lyser om aftenen. Her er også mange turister, men det tager ikke charmen fra byen. Dog er det ret anstrengende, at sælgerne er så pågående! Byen er bla kendt for sine skræddere, så her kan man få syet sko og tøj. Selma og jeg får begge lavet sandaler:-) Udover at se selve byen booker vi også et madlavnings kursus for en dag med mrs. Linh. Vi er en gruppe på 12 turister, som mødes ved det lokale marked om morgenen. Dagen inden skulle vi vælge en ret hver, hvilket var svært! Efter en masse snak os 4 imellem og google søgning, besluttede vi os endeligt! På markedet køber vi ind og prøvesmager forskellige ting. Derefter tager vi hjem til Mrs Linh og laver maden i hendes private køkken. Hun har travlt med at guide os alle sammen (der er dog flere hjælpere i køkkenet, men de snakker ikke engelsk), og efter 3 timer får vi frembragt 12 forskellige retter, som smager skønt. Een af favoritterne er Elias hjemmelavede forårsruller og Selmas suppe med nudler og kød, som hedder 'Cao lau'. Vi siger farvel med MEGET fyldte maver og har allerede planer om at invitere familie og venner på asiatisk aften, når vi kommer hjem:-)  fotos kommer senere 

Ro i sjælen

Vi vil meget gerne til kysten i Vietnam, men pga manglende tid kunne vi ikke nå at sejle til den sydlige ø med gode strande. Så vi har ledt efter et sted (som altid) der ikke er blevet invaderet af store hoteller og rigtig mange turister. Vi finder et resort, som ligger ret isoleret og tilbringer 3 nætter (4 dage) på 'Some days of silence'. Et sted med skønne hytter, en fantastisk have, dejlig mad med en fast (og forskellig) menu hver dag, stilhed, lækker strand og et fælleshus der byder på musik og spil om aftenen. Det er vores sidste strandsted, og det i sig er mærkeligt, for det betyder at vores rejse snart er slut! Vi tager herfra med 'ro i sjælen' og en snert af vemod. 
 

Udsigten fra spiseområdet 

Dalat fortsat

Vietnamesisk kaffe...og den er stærk! 

Klar til  afgang :-)

Rismarker og bjerge i baggrunden

Højlandet

Sikken en fornøjelse at komme til Dalat i højlandet (centralt i Vietnam), hvor luften er køligere og den blå himmel mere skarp. Dalat er en by der vinder ved nærmere bekendtskab. Vi synes ikke, den er noget specielt, lige da vi ankommer, men efter nogle dage føler vi os hjemme. Et livligt marked, fine huse der gemmer sig lidt, hyggelige restauranter med god mad og smuk natur omkring. I området dyrkes der kaffe, te, masser af jordbær og artiskokker. Vi tager på en tur med guide til de forskellige plantager, og vi besøger også et vandfald, en silke fabrik, en græshoppe farm og en lokal landsby.
Vi beslutter os for at cykle til næste sted (tak for tippet til Mette), og det arrangeres også som en tur. En chauffør følger efter os i en bil med vores bagage, og en guide cykler sammen med os. Det var skønt! Ned af bakke 32 km omgivet af frodige bjerge og ydeligere 15 km, hvor kører vi både op og ned. Det bliver hårdt ikke mindst i 30 grader... Så vi stopper og bliver kørt resten af vejen til Nha Trang, hvor vi bliver samlet op for at køre til næste sted en time op langs kysten.

Silkefabrik

Elephants falls 

Elias spiser en græshoppe!

På vej til Vietnam

Vi skal krydse endnu en grænse og den sidste på vores rejse. Med i vores overvejelser om at tage til Nordcambodia hørte også udfordringen i at skulle krydse netop denne grænse til Vietnam. Der kommer ligeledes få turister, og rejsen dertil kan være bøvlet. Så det er med lidt (meget) uro i maven, at vi den morgen begiver os afsted. Vi starter med at køre i lokal bus, som lige skal samle alle de lokale op rundt i byen. Vores tålmodighed bliver sat på en prøve!!! Heldigvis bliver vi kørt HELT til grænsen ikke bare til nærmeste by (15 km) for der er ingen taxaer. I Vietnam kan vi heller ikke regne med taxaer kun motorcykler. Turen dertil går ellers fint, og vi krydser grænsen som de eneste turister på det tidspunkt. Der skulle 3 mænd ved skranken på Cambodjansk side til at tjekke vores pas og stemple dem, inden vi kunne gå videre. Ingen stress her!!! Så traver vi 500 meter i ingenmandsland med rygsække i 30 grader, og på den anden side står der rigtignok 4 motorcykler (igen taxaer) som vil køre os til bussen ca 1/2 time. Der er ikke noget at gøre... Elias og Selma må sidde på hver deres med bagage, og vi (især moren) må trække vejret dybt ned i maven og krydse fingre. Det gik godt, og børnene synes det var fedt! Efter 3 timer fra grænsen i bus (ialt 8 timer) ankommer vi til storbyen og tjekker lettet ind på hotellet. Vi tilbringer 2 dage i Ho Chi Min City, hvor vi bla mødes med Richard og Sabrina, som også er på Asien rundrejse. Det var rigtig hyggeligt:-)

På vej over grænsen

Skopudsning af sandaler i Ho Chi Min City

Elephant Valley project

Vi var en hel dag i junglen, hvor vi fulgte to forskellige grupper af elefanter med en frokostpause i lejren. Det er et sted, hvor elefanter kan komme på rekreation for en periode eller resten af deres liv. Vores guide fortalte engageret om projektet, elefanters vilkår i Cambodia og den lokale befolkning i området. Han fortalte også om de enkelte elefanter, hvordan de er kommet til lejren og deres liv før. En af dem har været arbejdselefant i mange år kun omgivet af mennesker med efterfølgende fysiske og psykiske problemer. Dvs mentalt er hun som en babyelefant og opfører sig ikke som en almindelig elefant... Hun kan ikke bade sig selv, klø sig m.m. En anden har fået en spiseforstyrrelse, fordi hun ikke har fået ordentlig foder og iøvrigt ikke nok mad igennem lang tid. Det var spændende og lidt barskt at høre om disse elefant skæbner, som heldigvis har det godt nu! Børnene vil ALDRIG ride på elefanter igen, siger de selv. Nogle kom hen for at sige hej, så vi kom helt tæt på dem og kunne røre dem. Det er svært ikke at bliver betaget af disse kæmper:-) En oplevelse som var turen værd. Vi blev en ekstra dag i Sen Monorom med afslapning, hvor vi fandt en hyggelig cafe i byen. Den er ejet af Cambodianere, som har nogle svenske venner. De har oplært dem i at lave kager, så vi fik cheesecake og gulerodskage mums! Ikke lige det man forventer sådan et sted. Derefter gik turen til Vietnam.

Elefanterne Pearl, Ruby, Ning Wan og Mae Wang

 

Det klør på numsen! 

En dagsrejse

Morgentrafik i Phnom Phen 

Turen går til Nordcambodia mere præcist byen Sen Monorom, et sted relativ få turister kommer og dermed har vi overvejet det længe, om vi skulle tage dertil eller ej. Her venter os en speciel oplevelse, en dag i en elefantlejr 'elephant Valley project', hvor vi skal følge en gruppe elefanter og høre om projektet. Vi ankommer til Phorm Phen fra Sihanoukville i syd og skal finde busbilletter til dagen derpå. Kontoret ligger ikke mere på det sted...nå men så tilbage til hotellet for at få hjælp...De kan købe dem for os, men det bliver med en stor bus og dvs en lokal bus. Vi havde ellers tænkt os en minibus, da det går noget hurtigere, men vi orker ikke at gå ud i storbyen igen for lede... Børnene reagerer med det samme 'Åhh mor skal vi køre 8 timer i bus, det gider vi ikke' og nej det har vi heller ikke lyst til og fortryder et øjeblik vores køb. Marco og jeg bliver dog enige om, at det nok skal gå! Næste morgen bliver vi heldigvis hentet som lovet på hotellet og til tiden. Vi stopper i perioder med meget korte mellemrum for folk står af og på langs vejen...og så skal chaufføren lige ud og købe en kasse meloner...med det tempo tager det nok mere end 8 timer, tænker jeg. Udover de løse stop har vi to pauser på 20 min ved nogle vejside restauranter, tid til at gå på ualmindelige klamme toiletter (citat Selma) og købe proviant. Har man lyst til en snack, kan man bla. købe en ristet fugleedderkop fy for f..... Vi mister lidt lysten til at spise frokost disse steder! Vejen er ind imellem dårlig og det bomber derudaf. Så sætter de fjernsyn på først en slags 'Bollywood' film med sang og drama på cambodjansk. Det er utroligt dårligt (citat Elias) men til stor morskab for os. Vi griner så meget, at nogle lokale kikker underligt på os:-) derefter kommet der cambodjansk 'stand-up' på, og volumen er skruet godt op! Efter nogle timer får vi ro, og Selma er sød at dele hendes høretelefoner med mig (jeg har desværre mistet min telefon). Mens vi hører 'more Music 2014' og tankerne flyder, suser rismarker, palmer, gummiplantager, små byer og jungle forbi. Landskabet skifter fra at være fladt og tørt til bakket (snoet vej) og mere grønt. Vi kan høre de 50 kilo trækul rutsche rundt nedenunder i bagagerummet og håber bare vores rygsække overlever! Marco har downloadet kortet over Cambodia på forhånd, og på et tidspunkt ser det ud som om vi kører i en forkert retning...op til Chaufføren og spørge...'yes yes sen monorom 2 hours' pyha det var godt! Vi ankommer efter næsten 10 timer til Nature Logde, et charmerende sted 2 km udenfor byen. Tid til mad og en omgang pool spil:-)

Hygge på bussen